Synet er en af vores fem sanser. En stor del af hjernen bruges til at bearbejde synsindtryk. Synssansen opfatter indtryk b\u00e5de p\u00e5 meget stor afstand, f.eks. n\u00e5r vi kan se et bjerg mange kilometer, f\u00f8r vi st\u00e5r ved foden af bjerget, og meget t\u00e6t p\u00e5, som n\u00e5r vi ryster vores briller. Vores synssans giver os information om form, farve, afstand, st\u00f8rrelse og bev\u00e6gelse. Enkelt sagt best\u00e5r synssansen af: \u00f8jet, synsnerven, synsbanerne og synscenteret i hjernen.<\/p>\n\n\n\n
Eikholt's tilbud<\/strong> Synssansen<\/strong> De mest almindelige \u00f8jensygdomme<\/strong><\/p>\n\n\n\n Konsekvenser af synsneds\u00e6ttelse<\/strong> Dobbelt sansetab f\u00f8rer til begr\u00e6nsninger i forhold til kommunikation, information og fri bev\u00e6gelighed. Hvor en synshandicappet person ville bruge sin h\u00f8relse, og en h\u00f8rehandicappet person ville bruge sit syn til at kompensere for sit sansetab, har mennesker med dobbelt sansetab alvorlige begr\u00e6nsninger.<\/p>\n\n\n\n <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Synet er en af vores fem sanser. En stor del af hjernen bruges til at bearbejde synsindtryk. Synssansen opfatter indtryk b\u00e5de p\u00e5 meget stor afstand, f.eks. n\u00e5r vi kan se et bjerg mange kilometer, f\u00f8r vi st\u00e5r ved foden af bjerget, og meget t\u00e6t p\u00e5, som n\u00e5r vi ryster vores briller. Vores synssans giver os information om form, farve, afstand, st\u00f8rrelse og bev\u00e6gelse. Enkelt sagt best\u00e5r synssansen af: \u00f8jet, synsnerven, synsbanerne og synscenteret i hjernen.<\/p>","protected":false},"author":2,"parent":0,"template":"","class_list":["post-968","knowledge","type-knowledge","status-publish","hentry","cat-knowledge-syn"],"acf":[],"yoast_head":"\n
Vi kan give dig information og viden om synsfunktion og synsneds\u00e6ttelse i kombination med h\u00f8reneds\u00e6ttelse. Ved at kortl\u00e6gge dit syn og din synsfunktion f\u00e5r vi viden om, hvordan dit syn fungerer i forskellige aktiviteter og sammenh\u00e6nge. Du vil m\u00f8de b\u00e5de en optiker og en synsp\u00e6dagog, og i vores tv\u00e6rfaglige team kan vi tilbyde tr\u00e6ning og afpr\u00f8vning af hj\u00e6lpemidler og strategier. Det kan foreg\u00e5 som en del af individuelle forl\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n
Det er i \u00f8jet, eller mere specifikt i nethinden, at synsindtryk modtages, f\u00f8r de sendes via synsnerven og synsbanerne til synscenteret bagest i hjernen for at blive fortolket. Nethinden best\u00e5r af sanseceller; 125 millioner stave og 6 millioner tappe. Tappene er placeret i midten af nethinden, i det omr\u00e5de, der kaldes makula (den gule plet). Det er dette omr\u00e5de, der udg\u00f8r vores skarpe syn, som opfatter farver og sm\u00e5 detaljer. Tappene har brug for meget lys for at fungere. Resten af nethinden er d\u00e6kket af stave. De udg\u00f8r vores orienteringssyn. Stavene opfatter bev\u00e6gelse meget hurtigt, men opfatter ikke farver og har brug for meget lidt lys for at fungere.
Information fra nethinden bev\u00e6ger sig til synsnerven, og via flere kontakter i synsbanerne n\u00e5r den frem til synscenteret. I synscenteret bearbejdes synsindtrykkene og sammenlignes med tidligere synsindtryk. Det er denne fortolkning, der giver synsindtrykket mening.<\/p>\n\n\n\n\n
Konsekvenserne af en synsneds\u00e6ttelse afh\u00e6nger naturligvis af, hvilken type skade der er tale om, og hvor omfattende den er. Men generelt reduceres eller mistes evnen til at orientere sig og se detaljer. Mange bliver ogs\u00e5 f\u00f8lsomme over for lys og afh\u00e6ngige af gode kontraster. Det kan f\u00f8re til et behov for hj\u00e6lpemidler og tr\u00e6ning for at kunne forts\u00e6tte med at bev\u00e6ge sig rundt og udf\u00f8re \"detaljeret arbejde\" som at l\u00e6se og skrive. Mange synshandicappede udvikler deres h\u00f8re- og f\u00f8lesans meget godt for at kompensere for deres nedsatte syn.
Hvis du har en h\u00f8reneds\u00e6ttelse, og dit syn er nedsat, g\u00f8r din synsneds\u00e6ttelse det vanskeligt at mundafl\u00e6se. Ikke alle er klar over, hvor afh\u00e6ngige de er af mundafl\u00e6sning, og tror, at det er h\u00f8relsen, der er blevet d\u00e5rligere, n\u00e5r det bliver sv\u00e6rere at f\u00f8lge med i en samtale. Ofte viser det sig, at det er synet, der er blevet d\u00e5rligere. En synshandicappet person med nedsat h\u00f8relse vil ogs\u00e5 have sv\u00e6rt ved at orientere sig i omgivelserne. Det bliver sv\u00e6rt at h\u00f8re biler, fodg\u00e6ngere, ekko fra huse osv.<\/p>\n\n\n\n