Det kinesiske neuro-oftalmologiske selskabs 8. konference
Den 8. konference i Chinese Neuro-Ophthalmological Society blev afholdt i sommer med deltagelse fra Kina, USA og Japan. Den indbudte hovedtaler Rolf Lund fra Eikholt holdt foredrag om hjernens rolle i samspillet mellem syn, hørelse og balance.
Viden om, hvordan hjernen udnytter sanserne - taktil, balance, syn og hørelse - er af stor betydning for os, der arbejder med kombineret sansetab.
Forskere, der studerer visuel funktion og hjerneprocesser, har fundet ud af, at hjernens visuelle cortex også bruger information fra ørerne, når vi ser på verden. Den auditive information understøtter den visuelle bearbejdning. Vi har en hypotese om, at hørelsen hjælper det visuelle system med at fokusere på overraskende begivenheder, og at det har givet os en overlevelsesfordel. Det er også sådan, at vi stoler mere på det, vi ser, end på det, vi hører. Vi hører noget og tror, at vi ved, hvad der foregår, men hvis vores syn giver os et andet billede, korrigerer hjernen indtrykket til det, vi ser.
Når visuelle stimuli kan udforskes både visuelt og ved berøring, lærer vi mere effektivt og skaber associationer mellem taktile, auditive og visuelle stimuli. En del af årsagen til dette ligger i den haptiske sans' specifikke egenskaber, som spiller en "cementerende" rolle mellem syn og hørelse og styrker forbindelsen mellem sanserne.
Af og til hører vi folk sige, at de har fået at vide, at svimmelhed og ustabilitet skyldes et problem med det indre øre, men de føler, at det har mere med synet at gøre. Er der en sammenhæng? Det indre øre og de muskler, der bevæger dine øjne, er tæt forbundet gennem en refleks, der kaldes den vestibulære-okulære refleks eller VOR. Denne refleks hjælper os med at fokusere klart, når vi bevæger hovedet. Dette kaldes blikstabilitet. Så snart du bevæger hovedet, registrerer det vestibulære apparat i det indre øre den nøjagtige retning og hastighed af bevægelsen og fortæller din hjerne om det. Hjernen bruger så denne information til at instruere vores øjenmuskler om at modvirke hovedbevægelsen og holde fokus på det, du kigger på. Det er primært synet, vi bruger til at kompensere, når vi er ude af balance - det sker automatisk og uden, at vi tænker over det. Det betyder, at synsfunktionen hos hørehæmmede har to opgaver: At kompensere for dårlig balance og nedsat hørelse.
For mennesker med en kombineret syns- og hørenedsættelse er opgaverne derfor ekstra udfordrende. Det er virkelig ikke bare et spørgsmål om syn + hørelse (1 +1 = 2), det er meget mere. Som udgangspunkt betyder en hørenedsættelse, at man skal bruge synet til at aflæse læber og tolke kropssprog. Det er en kompliceret og krævende hjerneaktivitet, som kræver koncentration og udholdenhed. Når personen også har en synsnedsættelse, bliver det endnu mere krævende. Med så mange opgaver vil synet og de tilhørende hjernenetværk blive overbelastet, så personer med kombineret syns- og hørenedsættelse risikerer at stå tilbage med en udmattet krop og en overanstrengt hjerne.