Eikholt's historie

Konnerud bestod oprindeligt af fem gårde. Eikholt var en af disse gårde, som blev ryddet allerede i det 14. århundrede. Hvor Eikholt nu ligger, blev der i 1600-tallet bygget en dæmning, Hammerdammen, med tilhørende industrianlæg i forbindelse med minedrift i området.

Hvordan begyndte det? 

Der var ikke tidligere nogen indikation på, at Eikholt og Konnerud skulle blive centrale navne i norsk døvblindehistorie. Det er en af historiens mange tilfældigheder.

Ud over at være en dygtig håndværker med eget firma var murer Olaf Frøiland også usædvanligt socialt engageret. Dette engagement bragte ham i kontakt med Halvdan Larsen, som var døvblind. Med sin indlevelsesevne så Olaf Frøiland hurtigt, at det, Halvdan Larsen og andre døvblinde havde brug for, var et mødested. Frøiland ejede et stort område på Konnerud, som han var parat til at bruge til dette formål. Da ideen om et mødested blev diskuteret, overvejede døvblinde flere steder i landet. I sidste ende faldt valget på Eikholt. Resultatet blev, at den 24 hektar store ejendom blev udskilt og afsat til at bygge et center for døvblinde.

Der var aldrig blevet bygget noget lignende i Norge. Der var ingen rollemodeller. Der var heller ingen penge. Og som alt andet nyt mødte projektet modstand fra dem, der mente, at det både var storhedsvanvid, meningsløst og fagligt uacceptabelt. Men pengene kom, ikke mindst gennem Lions, hvor Olaf Frøiland også var en drivende kraft. Han og Larsen rejste land og rige rundt for at inspirere og samle penge ind. I slutningen af 1970'erne blev planerne og tegningerne udarbejdet, og endelig kunne spaden stikkes i jorden for at bygge Norges første og eneste landsdækkende center for døvblinde.

Vejen frem

Hvad var Eikholt, der lå med sine mange moderne bygninger? Hvad skulle der ske i disse bygninger og på disse steder? Hvem skulle bruge det hele?

Eikholt startede som et bolig- og kurscenter. Centret udlejede 10 særligt indrettede lejligheder til personer med døvblindhed og deres familier. Hvis lejerne havde brug for hjælpetjenester, fik de disse tjenester fra kommunen på lige fod med andre indbyggere i Drammen. Centret bestod også af kursuslokaler, mødelokaler, aktivitetsrum, spisesal og hotelværelser til brugerne, der kom fra hele landet for at deltage i kurser og andre aktiviteter på centret.

Per Sanne var Eikholts første direktør fra 1980, indtil han gik på pension i 2001.

Fra rekreation til viden og færdigheder

I slutningen af 1970'erne observerede Olaf Frøiland, at døvblinde havde et stort behov for et sted, hvor de kunne mødes, og et sted til rekreation. Der var ingen erfaring med et nationalt center. I Frøilands samtaler med mennesker med døvblindhed var det netop rekreation og mødesteder, som de anerkendte som en stor mangel.

Der blev ikke tænkt på andre muligheder. Da Eikholt blev en realitet, tog det ikke lang tid, før centrets brugere bemærkede, at rekreation er godt, men at de savnede aktiviteter. Den samme oplevelse havde man med mødestedsfunktionen. Alle vidste, at det var vigtigt at mødes, men der opstod hurtigt et nyt spørgsmål: Hvad skulle de tale om i det lange løb? Der manglede nogen! Ud fra disse reaktioner er der opstået et omfattende udbud af kurser og vidensproduktion på Eikholt. De er altid blevet udviklet i tæt kontakt med brugerne af sitet. Ingen er bedre i stand til at sige, hvad mennesker med døvblindhed har brug for, end dem, der selv lever med dette handicap.

I dag dækker vores uddannelsesvirksomhed en bred vifte af muligheder.
Der kommer hele tiden nye tilbud til, og nogle udgår, alt efter udviklingen i samfundet og målgruppens behov. Kurserne giver ikke kun traditionel viden, men også færdigheder, træning, forsøg og nye indsigter.

Her kan du se vores faciliteter

Her kan du læse om vores tjenester

Har du nogen spørgsmål?

Du kan finde kontaktoplysninger her:  Kontakt os  

Er du interesseret i mere information om Eikholt?

Download appen Info Screen Go i App Store eller Google Play.

Brug koden Eikholt80