Kjell-Henrik - manden i auditoriet
Gennem en stor del af Eikholt's historie har Kjell-Henrik Hendrichs været en grundpille i formidlingen af viden om Norge og verden gennem temakurser. Hans formidling har beriget og sat sit præg på hverdagen for mange mennesker med kombineret syns- og hørenedsættelse.
I dette interview stillede vi Kjell-Henrik et par spørgsmål, og han greb med begejstring pennen. Kjell-Henrik har ordets magt, både i tale og på skrift. Gennem hans 35-årige historie får vi også kendskab til den udvikling, der har fundet sted i formidlingen af viden på Eikholt.
Fra arbejderkvarterer til den akademiske verden
For dem, der ikke kender dig, kan du fortælle os lidt om, hvem Kjell Henrik er?
- Jeg blev født i 1941 og voksede op i den østlige del af Oslo, i bydelene Rodeløkka og Grünerløkka. Jeg levede i en tid, hvor det for mange mennesker i arbejderkvarterer - jeg kommer fra arbejderkvarterer - var normalt at gå i grundskole og derefter arbejde. Byen var delt med hensyn til uddannelse. På vestsiden var det langt mere almindeligt at tage examen artium, som gymnasiet hed dengang. "Jeg har haft en lang og snørklet, men meget lærerig uddannelsesvej, som har involveret musik, sociologi, diakoni, teologi og filosofi. Og jeg har været en meget aktiv organisator, bl.a. som leder af to faglige organisationer.
- Men mest af alt har jeg været underviser i et utal af situationer. Jeg plejer at sige, at jeg "trives rigtig godt i auditoriet", hvilket ikke alle undervisere gør. Derudover har jeg skrevet omkring tyve bøger med forskelligt indhold. Jeg ved faktisk ikke, hvor mange artikler jeg har skrevet. Og jeg har holdt en masse foredrag om de mærkeligste emner. De mærkeligste emner betyder, at jeg altid er nysgerrig på nye ting og tager udfordringer op.
Udvikling fra feriested til ressourcecenter
Vi undrer os over, hvordan du blev involveret i Eikholt?
- Sammen med Elbjørg Liverød, leder af Eikholt, havde Per Sanne mange store visioner for Eikholt. Per så behovet for at gøre Eikholt til noget andet end et feriested.
- Det startede gennem min gode gamle ven, Per Sanne, som var direktør for Eikholt. Jeg var universitetslektor på det tidspunkt. Per Sanne fortalte mig, at han kort efter åbningen af Eikholt havde mange samtaler med en af de virkelig indsigtsfulde døvblinde, Reinholdt Robertsen. På det tidspunkt var Robertsen også formand for Norsk Forbund for Døvblinde (FNDB). Robertsen var en veluddannet mand, der blev døvblind som voksen. Gennem sin samtale med Robertsen indså Per, at der var et stort og presserende behov for at udfylde den dybe mangel på viden, som kendetegnede døvblinde i den almindelige undervisning, de modtog på det tidspunkt. Det var her, Per Sanne kontaktede mig, som han kendte som kollega, lærer og ven.
- Oprindeligt skulle Eikholt være et møde- og feriested for døvblinde. Både Elbjørg og Per indså hurtigt, at mange døvblinde havde en betydelig mangel på viden. Efter lange diskussioner indså vi, at det mest grundlæggende for døvblinde var at lære om det norske samfund, både før og nu. Vi startede med et ugelangt kursus om, hvordan vores samfund er organiseret med kommuner, fylkeskommuner og statsforvaltning. Kursusprogrammet hed "At leve i det norske samfund". Derefter kom de mange historiekurser om Norge fra istiden til i dag. Listen over emner og bredden i programmet er blevet betydeligt længere. Og deltagernes ønsker voksede i længde og bredde.
Fokus på overførsel af viden
- Det var en svær start. Hvad skulle det ellers være? "Vi startede med at gætte på, hvad der var relevant materiale. Og gradvist blev det bekræftet.
- I begyndelsen var jeg ikke vant til at holde foredrag for døvblinde, og de døvblinde kendte mig ikke. På grund af den taktile tolkning var jeg nødt til at begrænse min brug af ord til et minimum. For mig var det en meget stor udfordring. Jeg har altid været kendt for at bruge et stort ordforråd.
- Der har været to forandringsfaktorer i dette 35-årige projekt. Den ene er den erfaring, som Eikholt-medarbejderne og jeg har fået gennem forsøg og fejl. Personligt vil jeg sige, at jeg har udviklet min egen Eikholt-pædagogik. Den anden faktor er, at deltagerne i kurserne bliver mere og mere kompetente. Tidligere var det skræmmende at se, hvordan deltagerne var blevet groft forsømt af de norske skoler.
- Dagens deltagere er i en meget bedre position end de første kursusdeltagere. Og mange kursister har deltaget i en række temakurser gennem mange år. Derfor er indholdet af temakurserne langt mere avanceret nu, end da vi startede for 35 år siden.
Det er godt at have den følelse af mestring, det er godt for dit mentale helbred.
Citat af Kari Kristine Engan, kursusdeltager på temakursus
Kari Kristine Engan har deltaget i mange af temakurserne, og vi møder hende på et af de seneste temakurser med Kjell-Henrik. Hun fortæller, at han har en fantastisk måde at undervise på.
-"Det vigtigste ved temakurser er at kunne deltage i diskussioner i det netværk, hvor vi bor. Det er godt at have den følelse af mestring, det er godt for den mentale sundhed," siger Kari Kristine.
Johakim Lindgren, som også har deltaget i nogle af kurserne, tilføjer:
- Det er også rart at diskutere og kunne tale om så mange emner. Det har givet mig mere viden. Der er ingen dumme spørgsmål på temakurserne.
Der er ingen dumme spørgsmål i temakurserne
Citat af Johakim Lindgren, kursist på Temakurs
Glæden ved viden er noget, alle bør give sig hen til
- Det, jeg er stolt af, er, at vi ikke har holdt fast i én form og ét sæt emner. Det sidste skyldes, at der er blevet taget hensyn til deltagernes ønsker gennem konstante evalueringer. Kurserne har været brugerdrevne i ordets bedste betydning. Vi er især nået langt, når det gælder om at behandle sociopolitiske og geopolitiske emner og forskellige politiske modeller og tænkemåder. Vi har dækket alle syv kontinenter.
- Jeg siger ofte til venner og bekendte, at jeg ikke tror, der er mange voksne, der ved mere om Europa, europæiske organisationer, EU og NATO end kursisterne på Eikholt. Og vi har forberedt os til alle parlaments- og kommunalvalg i de sidste 30 år, og vi har set og analyseret valgresultaterne bagefter. I de sidste tyve år har vi analyseret hovedtallene for statsbudgettets udgifts- og indtægtsside, så alle kender hovedposterne i statsbudgettet og ved, hvordan det bliver til.
Billeder fra temakursus
Har du nogle særlige mindeværdige øjeblikke fra dine år på Eikholt, som du gerne vil dele?
- På vores mange udflugter har nogle af oplevelserne været store både for deltagerne og for mig. Flere gange på vejen hjem har vi været forbi mit hus i Asker til en kop kaffe og min kones lækre kager. Vi har besøgt Stortinget, Højesteret, Oslo Rådhus, moskeen i Åkebergveien, synagogen i Bergstien i Oslo, Olavskirken, Vigelandsparken, Vor Frelsers kirkegård, skulpturerne i Oslo centrum, Eidsvoldsbygningen, Fossesholm og Kongsberg kirke, for blot at nævne nogle få. Og der er sikkert mere end hundrede steder, vi gerne vil besøge.
- Noget, jeg aldrig vil glemme, var glæden hos en af kursisterne. "Vi talte om Stortinget, som det har udviklet sig fra 1814 til i dag. Jeg har for vane at stille spørgsmål for at komme videre med et emne. Så spørgsmålet var: "Hvem fældede løverne på Løvebakken?" En af kursisterne kunne svare på det spørgsmål, og det var måske første gang i hans liv, at han kunne svare rigtigt på det i en undervisningstime. Han var virkelig stolt som en hane. Det vil jeg aldrig glemme. At opleve glæden ved viden er noget, alle bør give sig i kast med.
Vær en del af nutiden og fremtiden
Hvad er dine håb og visioner for fremtiden for Eikholt?
- Som eneste underviser gennem alle disse år har jeg set, hvordan kursisternes ekspertise er steget. Og denne viden er relevant for samfundet. For mennesker med dobbelt sansetab er det vigtigt at få relevant samfundsinformation ud over al den faglige og tekniske hjælp til at kompensere for sansetabet. For mig har udviklingen af Eikholt været som et eventyr. Og det er blevet skabt af mennesker med visioner - både ledere og medarbejdere. At være på omgangshøjde med tiden og fremtiden er alfa og omega for enhver virksomhed, også for Eikholt.
Kjell-Henrik bliver beskyldt for at citere i de fleste situationer, og et af hans mange citater, der ofte bliver citeret, er Friedrich Nietzsche (1844-1900). Han udtrykker det på denne måde: "Hvad der ikke bryder dig ned, bygger dig op!" Med det mener han at fortælle os, at al vækst er smertefuld og møder modstand. Men den bygger os op, selv om byrderne kan være store. Det gælder lige meget, om du er 8 år gammel eller 80 år gammel.
Fremtidige projekter og varige venskaber
Hvad drømmer du om at få mere tid til i fremtiden?
- Jeg har tre eller fire bogprojekter, som jeg arbejder på. Blandt andet skal jeg skrive en særlig type teaterstykke til et møde i Trondheim i 2030. Og jeg læser meget hver eneste dag og over et ret stort område. Det, jeg egentlig burde bruge mere tid på, er fysisk træning og motion.
- "Jeg er blevet meget gode venner med mange af kursisterne i årenes løb. De har været og vil fortsat være en varig fornøjelse.
- Og jeg må takke lederne på Eikholt, som har haft tillid til det arbejde, jeg har udført i alle disse år. Mine hænder og tanker har været overraskende frie. Nu skal arbejdet fortsætte, med andre kræfter og på andre måder. Det er det, vi kalder udvikling.
Eikholt vil gerne takke Kjell-Henrik for den viden, han har givet til alle, han har mødt, og det trofaste engagement, han har vist gennem mange år.
Vil du læse om Eikholt's kurser?
Kursuskataloget består af mange kurser med forskellige temaer. Blandt andet vil der blive afholdt et kursus om valget i 2025.
Læs kursuskataloget her: Kursuskatalog 2025 - Eikholt
Find en oversigt over gruppekurser her: Kursus - Eikholt
Har du nogen spørgsmål?
Kom i kontakt med os. Du kan finde vores kontaktoplysninger her: Kontakt os - Eikholt