Naturskulptur 2015

Rapport fra dag 1, lørdag 29. august

I år har vi 8 døvblinde - 5 norske og 3 svenske med personale og ledsagere. Vi har to helt nye kursister med nyt personale i år - så det bliver nok et hyggeligt bekendtskab. Med alle mand på dæk er vi 40 personer med værter og kokke.

Efter morgenmaden bød kursusleder Kari Fretheim deltagerne velkommen og præsenterede dem. Der er en deltager, som har været med i alle 16 år. Derefter fik kunstnerne ordet. I år har vi Martin Mölholm, Peder Istad, Reidar Martin Steigen, Sara-Lo af Egenstam og Joe Gibson. Kari Schjøll Brede, Aashild Klopan og Kari Fretheim repræsenterer Eikholt.

Vi havde en fin mindehøjtidelighed for Magnus. Han døde tidligere på året. Kari Schjøll Brede læste nogle fine ord om ham.

Så var det tid til at komme ud i det smukke efterårsvejr. Alle mødtes ved det "magiske træ". Her forklarede Peder, hvad opgaverne vil være i denne uge. Hovedprojektet bliver: Mange små sten skal formes til et ansigt, og disse sten skal sættes fast på en stor sten. Måske kommer det til at hedde "ansigt", men vi skal også lave en ny sti, som skal ryddes for kviste og træer - og så skal der fyldes masser af grus og sand på. Vi skal sørge for, at denne sti også er egnet til kørestolsbrugere!

Efter at have savet årets træ ned - nogle gik direkte til smedjen, andre begyndte at arbejde med sten eller knokle, men pludselig var klokken 1200, og det var frokosttid.

Kl. 1300 var det tid til at arbejde igen. Medarbejderne blev delt op i to grupper. Joe Gibson havde en professionel præsentation for begge grupper. Han talte om, hvorfor det er vigtigt og rigtigt at have meningsfulde aktiviteter og kunst for mennesker med døvblindhed. De, der havde fri, gik ud med deres kursister for at fortsætte aktiviteterne. Alle mødte op og havde en fantastisk eftermiddag.

Over kaffen kl. 15.00 havde vi så en gennemgang for at høre, hvordan alle havde haft det på den første kursusdag. Konklusion: Alle er godt i gang og i godt humør. Mange kan også genkende sig selv - de har den samme hytte år efter år, kender duften af smedjen og røgen fra kaffebålet. Kari S. Brede gennemgår dagens tegn. I dag har vi lært tegnene for træ, at save træ ned, at smede og sten, at trille en trillebør og at hælde sand ud. Vi vil bruge disse tegn og så få nye tegn i morgen.

Efter middagen i aften vil der være en fælles samling i Grill House, en "lær-dig-at-kende-aften", hvor vi tænder et bål og deler observationer, tanker og smil. Smil er vigtige. Vi får alle en fantastisk, spændende og inspirerende uge.

Dette var første del af dette års kapitel fra Naturskulptur - hold øje med resten af Naturskulptur-ugen - vi glæder os!

Rapport fra dag 2, søndag den 29. august

Lørdag aften i Grillhuset var en fin og hyggelig aften, Grete serverede vafler og kaffe/te/saft, men alle bliver så trætte - vi er ude hele dagen i fin bjergluft og 720 meter over havets overflade. Så kl. 22 var de fleste tilbage i deres hytter.

Ja, ja! Vi vågnede op til strålende solskin og en smuk søndag. Der blev spist morgenmad, og alle var klar til en ny og spændende arbejdsdag.

Lørdag aften i Grillhuset var en fin og hyggelig aften, Grete serverede vafler og kaffe/te/saft, men alle bliver så trætte - vi er ude hele dagen i fin bjergluft og 720 meter over havets overflade. Så kl. 22 var de fleste tilbage i deres hytter.

Ja, ja! Vi vågnede op til strålende solskin og en smuk søndag. Der blev spist morgenmad, og alle var klar til en ny og spændende arbejdsdag.

Rapport fra dag 3, mandag 30/08

Endnu en dag med solskin og godt vejr - vi er heldige. På denne dag rejser nogle mennesker til Røros for at få luftforandring og se dette smukke sted, men de fleste ønsker at komme ud og arbejde med deres kunst, fortsætte med høslættet eller være aktive.

Da det er festaften i eftermiddag, spiste vi selvsmurte madpakker på Trolltreet. Madpakker smager fantastisk med et buldrende bål og bålrøg.

Derefter kom der gang i de kunstneriske aktiviteter igen - det sætter sine spor - kunstværker begynder at tage form både i sten og i sind! Da det er en festaften, er vi færdige med at arbejde kl. 1430 - og mødes så kl. 1600 i Grillhuset.

Og sikke en fest det blev - Maximus fra Andebu kom for at underholde os alle med god musik, sang og spilleglæde. De holdt først en koncert for os, før Monika sagde, at maden blev serveret.

Efter at alle havde spist god mad, var der mere sang og musik fra Maximus - der var mange, der også ville danse - en rar, tryg og god atmosfære. De, der ikke dansede, mærkede stemningen gennem berøring og den rytme, som berøringen giver. Maximus takkede os, og Kari, kursusværten, takkede os og overrakte en gave for at have underholdt os igen i år. Med deres måde at præsentere glæden ved at spille på giver det os en stærk oplevelse. "Hatten" gik rundt, nok til at købe noget til på vejen hjem måske ...

Men midt i fællessangen ville Tina fra Maximus underholde os med sin egen sang og dans. Hun gav alt af sig selv - sikke en rytme, dans og sang den pige har. Vi blev lidt forskrækkede, men indså hurtigt, at vi MÅTTE klappe og "huje" sammen med hende. Der blev fremført to sange. Rigtig sjovt med en spontan minikoncert.

Aftenen fortsatte med mere sang og trommespil. Kursisterne kan godt lide at tromme, så meget, at vi blev ved til kl. 22!

Denne fest mandag aften er et godt supplement til kursusugen. Sammenkomsten giver mange gode situationer med relationsopbygning både mellem kursister, ledsagere og kunstnere. Jeg håber, at alle kommer i seng, for i morgen er en ny dag.

Nå, dette var allerede mandagskapitlet - dagene går hurtigt i det stålhårde vejr, masser af smil og latter. Jeg er tilbage med kapitel fire og tirsdag i morgen.

Rapport fra dag 4, tirsdag 01/09.

Vi vågnede også op til solskin og godt vejr i dag.

I dag vil jeg gerne skrive lidt om, hvordan samarbejdet mellem kunstnere og personer med døvblindhed kan observeres. I løbet af dagene har kursisterne besøgt de forskellige arbejdsstationer og er blevet fortrolige med forskellige materialer. Sten, træ, uld, slibemaskine og pneumatisk hammer.

En kursist har arbejdet med sten og sliber dem. Hun sidder i kørestol og mærker kunstneren Martins berøring. Det er ham, der holder de pneumatiske hamre, og hun mærker vibrationerne gennem ham. Martin forsøger at tage hendes hånd med sin hånd - han holder hendes hånd blidt - hvis hun vil trække i hånden, kan hun gøre det. Dette gentages flere gange. Det er vigtigt at tage sig god tid. Hendes ledsagere er også omkring hende - så de hjælper med at tolke hende til Martin. Hvis hun vil have en pause, er der en kort pause, før de starter den samme procedure. Efter et stykke tid kan man se, at hun godt kan lide det her med tryklufthammeren. Et hyggeligt samspil bliver også til kunst.

Så har vi en stor, robust fyr. Han kan bedst lide at arbejde med lidt tungt arbejde, men i dag var det foring og sædepuder, der skulle laves. Hold da op, hvor han nød det. Han syntes nok, at det var lidt mærkeligt, for han grinede bare, da hans kammerater skulle rulle og rulle det sammen med vand og grøn sæbe. Det var noget nyt og spændende at mærke/lugte. Han var sammen med os - han var tålmodig - han har let ved at "gå en tur", når han har brug for en mental pause, men det her var noget, der gjorde ham rolig. Måden, han lærer uld/sæbe/vand at kende på, er, at ledsagerne tager hans hænder og lægger dem på bordet og fører dem hen til den uldne siddepude. Han får altid selv lov til at bestemme, hvor meget han vil mærke og deltage. Han er involveret i hele processen.

Så vil han gerne arbejde med sten. For første gang gik han selv i gang med at finde et passende emne. En tryklufthammer gør arbejdet. Her står han i tæt kontakt med arm/skulder til sine kammerater - han kan mærke hammeren vibrere. Han smiler stadig sit listige smil. Ok skal tage et par korte "vandrerunder", men i dag vil han lave kunst.

Han bærer den færdige sten over til skulpturstenen. Kunstneren Peder hjælper med at sætte den på plads. Han er stolt og meget tilfreds.

Følg også med i næste kapitel

Rapport fra dag 5, onsdag 02/09.

Ja, det er sidste kursusdag og sidste kapitel i Naturskulpturdagene på Johnsgård.

I dag var dagen, hvor alle skulpturerne skulle placeres på skulpturstenen. Kursisterne tager selv, med hjælp fra en ledsager, deres kunst med til skulpturparken. I parken står kunstnerne klar til at hjælpe med at sætte de forskellige kunstværker på plads. Når stenen er på plads, kan kursisten mærke og røre ved, hvor den er blevet placeret.

Når det er gjort, kan kursisterne og deres ledsagere gå rundt i skulpturparken for at føle, røre og udforske parken lidt på egen hånd.

Dagens program omfatter også en fælles opsummering af ugen, og alle vil blive takket for at være her i denne uge. Det foregår i dag indendørs i stuen, da det regner og blæser.

Kursusværten leder denne afslutning på Naturskulptur 2015. Hun takker Johnsgård for at lade os bo her endnu en gang og for alle de gode måltider, og giver en gave til Jonas og Monika. Jan-Ole og Grethe får også en hilsen. Derefter overrækker hun hver deltager et diplom, et foto af kursisten og en memory pen med fotos fra kursusugen. Hvis det ikke havde været for kursisterne, havde der ikke været noget kursus!

Kunstnerne vil også blive hædret i år - dem kan vi heller ikke undvære. Aashild har lavet en stofsæbe, som vil blive overrakt.

Kursusværten slutter af med at takke for en god uge og ønsker alle en god hjemrejse efter morgenmaden i morgen tidlig.

Og lige pludselig var naturskulpturugen slut for 2015.