Vi lykønsker Marit med at have færdiggjort sin mastergrad

"Vi er meget stolte af at have Marit som en del af personalet på Eikholt. Det er en ekspertise, som både vi kolleger, brugerne af Eikholt og deres pårørende vil få gavn af.

Hvordan er jeg blevet mig? Det er titlen på Marits masterafhandling. I et kvalitativt studie af søskendes fortællinger har hun set på, hvordan søskende til børn med handicap beskriver deres egen identitetsudvikling.

Hvad har du fået mest ud af at tage en masteruddannelse?

- "I løbet af familieterapiuddannelsen har vi arbejdet meget med os selv og vores egen historie, da vi møder mennesker med mange forskellige livsudfordringer. Derigennem har jeg lært meget om mig selv og den systemiske tilgang. Denne tilgang har en overordnet idé om, at mennesker er en del af systemer, hvor vi gensidigt påvirker hinanden. Mennesker skal altid forstås relationelt. Jeg er optaget af at fokusere på menneskers mestring, muligheder og ressourcer. For at realisere dette er vi ofte afhængige af, at nogen tror på os, og at vi er i stand til det. Det er vigtig viden, når man har med sig selv og andre at gøre, og det er noget, jeg fokuserer på i samtaler og i mødet med mennesker.

Hvordan har du tænkt dig at bruge det, du har lært på dine studier?

- Jeg vil gerne fokusere på den systemiske tilgang og møde hele familien til de brugere, der kommer til Eikholt. Hvis et familiemedlem har en kombineret syns- og hørenedsættelse, vil det påvirke hele familien. Eikholt er godt organiseret til dette, både gennem tværfagligt arbejde og de fysiske omgivelser. Jeg er også interesseret i søskende og børn som pårørende og deres rolle i familien, så der kommer et kursus i 2022, hvor vi inviterer søskende til børn med kombineret syns- og hørenedsættelse. Her vil vi fokusere på dem og deres historier, hvor de får mulighed for at møde andre søskende, og de kan dele erfaringer med hinanden.

Marit har brugt sommeren til at nyde friheden ved ikke at skulle studere ved siden af sit job. Hun har fundet gode romaner frem, som har ligget på hylden i fire år, spist jordbær og italiensk is. Nu er hun klar til hverdagen igen og glæder sig til at møde brugere og plejere igen. Hun har også opdaget, at hun elsker at skrive, så vi skal ikke udelukke, at der kommer en artikel eller to på et tidspunkt.