Synet er en af vores fem sanser. En stor del af hjernen bruges til at bearbejde synsindtryk. Synssansen opfatter indtryk både på meget stor afstand, f.eks. når vi kan se et bjerg mange kilometer, før vi står ved foden af bjerget, og meget tæt på, som når vi ryster vores briller. Vores synssans giver os information om form, farve, afstand, størrelse og bevægelse. Enkelt sagt består synssansen af: øjet, synsnerven, synsbanerne og synscenteret i hjernen.

Eikholt's tilbud
Vi kan give dig information og viden om synsfunktion og synsnedsættelse i kombination med hørenedsættelse. Ved at kortlægge dit syn og din synsfunktion får vi viden om, hvordan dit syn fungerer i forskellige aktiviteter og sammenhænge. Du vil møde både en optiker og en synspædagog, og i vores tværfaglige team kan vi tilbyde træning og afprøvning af hjælpemidler og strategier. Det kan foregå som en del af individuelle forløb.

Synssansen
Det er i øjet, eller mere specifikt i nethinden, at synsindtryk modtages, før de sendes via synsnerven og synsbanerne til synscenteret bagest i hjernen for at blive fortolket. Nethinden består af sanseceller; 125 millioner stave og 6 millioner tappe. Tappene er placeret i midten af nethinden, i det område, der kaldes makula (den gule plet). Det er dette område, der udgør vores skarpe syn, som opfatter farver og små detaljer. Tappene har brug for meget lys for at fungere. Resten af nethinden er dækket af stave. De udgør vores orienteringssyn. Stavene opfatter bevægelse meget hurtigt, men opfatter ikke farver og har brug for meget lidt lys for at fungere.
Information fra nethinden bevæger sig til synsnerven, og via flere kontakter i synsbanerne når den frem til synscenteret. I synscenteret bearbejdes synsindtrykkene og sammenlignes med tidligere synsindtryk. Det er denne fortolkning, der giver synsindtrykket mening.

De mest almindelige øjensygdomme

  • Aldersrelateret makuladegeneration (forkalkning). Påvirker synsstyrken, især hos personer over 70 år.
  • Grøn stær (glaukom). Grøn stær er en paraplybetegnelse for en række øjensygdomme, der forårsager skader på synsnerven, som regel på grund af for højt tryk. Det kan resultere i forskellige grader af synsfeltudfald.
  • Katarakt (grå stær). Forandringer i øjets linse, som gør, at den bliver uklar og slipper mindre lys igennem til nethinden. Forandringen er normalt aldersrelateret.
  • Diabetisk retinopati (synsnedsættelse som følge af diabetes). Der dannes nye, skrøbelige blodkar på nethinden. Der kan opstå utætheder og arvæv på nethinden, som igen kan føre til nedsat syn.
  • Retinitis Pigmentosa (RP). En arvelig lidelse, der er kendetegnet ved begrænsninger i synsfeltet, nedsat nattesyn og lysfølsomhed. Blandt døvblinde optræder RP ofte som en del af Usher syndrom. Usher syndrom betyder, at en person har RP og enten er døv eller hørehæmmet.
  • Skader/ulykker. Synssansen består af et stort antal funktioner, og de styres fra forskellige dele af hjernen. Det betyder, at næsten uanset hvor i hjernen en skade opstår, enten på grund af en ulykke eller en indre skade (tumor, blødning eller blodprop), vil en eller flere af synssansens funktioner blive påvirket. Det kan vise sig som forskellige synsfeltdefekter, dobbeltsyn, nedsat synsskarphed, manglende evne til at opfatte bevægelse og afstand osv.

Konsekvenser af synsnedsættelse
Konsekvenserne af en synsnedsættelse afhænger naturligvis af, hvilken type skade der er tale om, og hvor omfattende den er. Men generelt reduceres eller mistes evnen til at orientere sig og se detaljer. Mange bliver også følsomme over for lys og afhængige af gode kontraster. Det kan føre til et behov for hjælpemidler og træning for at kunne fortsætte med at bevæge sig rundt og udføre "detaljeret arbejde" som at læse og skrive. Mange synshandicappede udvikler deres høre- og følesans meget godt for at kompensere for deres nedsatte syn.
Hvis du har en hørenedsættelse, og dit syn er nedsat, gør din synsnedsættelse det vanskeligt at mundaflæse. Ikke alle er klar over, hvor afhængige de er af mundaflæsning, og tror, at det er hørelsen, der er blevet dårligere, når det bliver sværere at følge med i en samtale. Ofte viser det sig, at det er synet, der er blevet dårligere. En synshandicappet person med nedsat hørelse vil også have svært ved at orientere sig i omgivelserne. Det bliver svært at høre biler, fodgængere, ekko fra huse osv.

Dobbelt sansetab fører til begrænsninger i forhold til kommunikation, information og fri bevægelighed. Hvor en synshandicappet person ville bruge sin hørelse, og en hørehandicappet person ville bruge sit syn til at kompensere for sit sansetab, har mennesker med dobbelt sansetab alvorlige begrænsninger.

Fandt du, hvad du ledte efter?